Good Behavior
Show Details
  • GOOD BEHAVIOR

    Torsdage kl. 21:00

     

    Med Michelle Dockery som fanebærer, bliver der skruet op for kriminalitet, passion, misbrug, bedrag og mystik i TNTs helt nye dramaserie Good Behavior.

    Det er med moralen i højsædet, et luksusforbrug, og ikke mindst god opførsel, at Letty Raines (Michelle Dockery) bliver løsladt fra fængslet. Med en fortid som tyv og svindler, er Letty fast besluttet på, at omfavne det frie liv med lovlydighed og de bedste intentioner. Hun varetager sit tjenerjob på dineren, og overholder aftalerne med sin tilsynsværge.

    Det varer dog ikke længe, inden hendes iltre temperament og et hyr af modgang sender den gode opførsel på afveje, og snart er Letty fanget i et gammelt misbrug. Et misbrug der tvinger hende ud på livets sideveje. Her møder hun den charmerende og kølige lejemorder Javier (Juan Diego Botto), der ser muligheder i Lettys snu og kvikke væsen.

    Good Behavior skildrer en dyster verden, hvor den sociale arv er svær at fravriste sig, men hvor håbet består i kærligheden, og den måde hvorpå to mennesker kan afspejle sig i hinanden. Serien er fyldt til randen med spænding, sensualitet og humor – og kemien mellem de to hovedrolleindehavere forvandler selv den meste sleske kriminelle handling til et pirrende forspil.

    I Amerikanske medier er Good Behavior blevet rost for Dockerys fremaddrivende og flotte skuespil, der på fremragende vis omfavner den farverige og karakteristiske rolle, og samtidig formår at bryde fri fra rollen som Lady Mary i Downtown Abbey.